{"id":1147,"date":"2014-01-16T21:30:10","date_gmt":"2014-01-16T20:30:10","guid":{"rendered":"http:\/\/opdacia.org\/?p=1147"},"modified":"2014-01-16T21:30:10","modified_gmt":"2014-01-16T20:30:10","slug":"guds-lam-der-baerer-verdens-synd","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.opdacia.org\/?p=1147","title":{"rendered":"Guds lam, der b\u00e6rer verdens synd"},"content":{"rendered":"<p><a title=\"Lenke til liturgiske tekster for 2. alminnelige s\u00f8ndag (A)\" href=\"http:\/\/liturgi.info\/U2a\">2. almindelige s\u00f8ndag 2014<\/a><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/dacia.katolsk.no\/wp-content\/uploads\/2014\/01\/Guds-lam-Ravenna.jpeg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignleft size-medium wp-image-1153\" alt=\"Guds lam, Ravenna\" src=\"http:\/\/dacia.katolsk.no\/wp-content\/uploads\/2014\/01\/Guds-lam-Ravenna-300x296.jpeg\" width=\"300\" height=\"296\" srcset=\"https:\/\/www.opdacia.org\/wp-content\/uploads\/2014\/01\/Guds-lam-Ravenna-300x296.jpeg 300w, https:\/\/www.opdacia.org\/wp-content\/uploads\/2014\/01\/Guds-lam-Ravenna-303x300.jpeg 303w, https:\/\/www.opdacia.org\/wp-content\/uploads\/2014\/01\/Guds-lam-Ravenna.jpeg 750w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Johannes D\u00f8beren havde levet hele sit liv for at kunne sige: \u201dSe, der er Guds lam, der b\u00e6rer verdens synd!\u201d Han vidste hvad han sagde. Men vi forst\u00e5r det ikke uden videre.<br \/>\nFor hvad er det for et lam, og hvad er det for en synd?<\/p>\n<p>Med fare for at lyde lidt langh\u00e5ret, m\u00e5 jeg tage jer med p\u00e5 en opdagelsesrejse i det gamle testamentes univers, for ellers bliver vi ikke klogere p\u00e5, hvad D\u00f8beren mente med at omtale Jesus som Gudslammet, der b\u00e6rer verdens synd.\u00a0H\u00f8jst sandsynligt t\u00e6nker Johannes D\u00f8beren p\u00e5 det lam, der hver morgen og hver aften blev ofret i templet. Man kan l\u00e6se om det i anden Mosebog (29.38ff)<!--more--><\/p>\n<p>Det var et dagligt renselsesoffer \u2013 og pulsen i hele Israels gudsdyrkelse. Det var en st\u00e5ende orden, som skulle udtrykke forholdet mellem Gud og hans folk.\u00a0\u201dDet er mig, der er Hellig \u2013 det er I ikke.\u201d<\/p>\n<p>S\u00e5 var proportionerne trukket op.<\/p>\n<p>Hvis man l\u00e6ser lidt l\u00e6ngere i den forordning, der handler om det daglige morgen og aftenoffer \u2013 s\u00e5 vil man finde at det ender med et l\u00f8fte fra Gud: \u201dDe skal vide, at jeg er Herren deres Gud, som f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten for at tage bolig iblandt dem.\u201d<br \/>\nOg nu bliver det sp\u00e6ndende \u2013 for Johannesevangeliet begynder sit evangelium med at sige om Jesus: at \u201dordet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os.\u201d (joh. 1.14)<\/p>\n<p>Det er ikke en tilf\u00e6ldig parallel. Der er bekendelse i de ord: Johannesevangeliet siger: i og med Jesus flyttes Gudsn\u00e6rv\u00e6r fra templet til personen. Se, der g\u00e5r han\u2026 Det g\u00e5ende tempel eller rettere: nu kommer den egentlige gudsdyrkelse vandrende i egen person.<br \/>\nNu har vi alts\u00e5 lammet p\u00e5 plads.<\/p>\n<p>Men hvad er det s\u00e5 for en synd, der er tale om?<\/p>\n<p>Anthony Bloom, der i 1950erne blev ortodoks biskop i England har en beretning, som kan hj\u00e6lpe os til at forst\u00e5, hvad det er for en synd, Gudslammet b\u00e6rer.\u00a0Der var en russisk biskop, fort\u00e6ller han, som havde v\u00e6ret i koncentrationslejr, og havde oplevet lejrens ut\u00e6mmede had og ondskab, men ogs\u00e5 martyrium og k\u00e6rlighed og tro, der blev foldet ud i tilgivelse.\u00a0Biskoppen havde ved opholdet i lejren l\u00e6rt noget helt afg\u00f8rende om det at v\u00e6re menneske.\u00a0Lider du uret, f\u00e5r du magten over den som p\u00e5f\u00f8rer dig uretten. Du kan svare med samme m\u00f8nt. S\u00e5 bindes I til hinanden i uretten. I k\u00e6mper n\u00e5desl\u00f8st mod hinanden. Men du kan ogs\u00e5 svare med Kristi sindelag, s\u00e5 s\u00e6ttes du selv fri, og den anden f\u00e5r tilbuddet om det samme.<\/p>\n<p>Se, der er Guds lam, som b\u00e6rer verdens synd. Ikke \u201dsynder\u201d men \u201dsynd\u201d. Der er ikke f\u00f8rst og fremmest tale om menneskets personlige misgerninger. Der tilbydes noget meget st\u00f8rre. Gudslammet \u2013 som er Kristus \u2013 er kommet for at bryde k\u00e6dereaktionen af ondskab og vold, og han standser den ved at tilgive, han b\u00e6rer verdens synd.<br \/>\nHan g\u00f8r det ved selv at dykke ned i m\u00f8rket og i lidelsen. Ved at v\u00e6re der, hos det kv\u00e6stede menneske, for hvem s\u00e5 meget er g\u00e5et galt.<\/p>\n<p>K\u00e6rligheden begynder at virke i elendigheden.<\/p>\n<p>Det er ikke tale om en reparation her og der og lidt facaderenovering. Der er tale om en gennemgribende sanering. Eller skal vi ikke bare kalde det forl\u00f8sning.\u00a0\u201dSe der g\u00e5r Guds lam, der b\u00e6rer verdens synd.\u201d<\/p>\n<p>Her til slut ord fra en b\u00f8n \u2013 fundet i en arkiverne i et tysk koncentrationslejr \u2013 skrevet af en j\u00f8disk fange: &#8211;<\/p>\n<p><em>Fred til alle med ond vilje.<\/em><br \/>\n<em> Gud! M\u00e5 der v\u00e6re en ende p\u00e5 al h\u00e6vn, alle krav om straf og geng\u00e6ldelse.<\/em><br \/>\n<em> Uhyrlighederne har i den grad overskredet ethvert m\u00e5l, s\u00e5 de aldrig kan begribes af et menneske. Der er for mange ofre. Og s\u00e5, Gud, vej ikke deres lidelser p\u00e5 din skala af retf\u00e6rdighed, og m\u00e5 deres lidelser ikke f\u00f8re til en frygteligt afregning. Geng\u00e6ld dem p\u00e5 en anderledes m\u00e5de.<\/em><br \/>\n<em> Tilregn alle dem af ond vilje det gode, som alle de ydmyge, de med v\u00e6rdighed, og \u00e5ndelig styrke levede, og dem som k\u00e6mpede med et stadigt og ubesejret h\u00e5b og selv ind i d\u00f8den stod trofast og st\u00e6digt: lad alt deres blive lagt foran dig, for at de kan opn\u00e5 syndernes forladelse, lad deres gerninger v\u00e6re som en l\u00f8sesum for retf\u00e6rdighedens triumf, lad det gode, og ikke det onde blive dem tilregnet.<\/em><br \/>\n<em>\u2026 og m\u00e5 vi forblive i vore fjenders erindring. Ikke som ofre, ikke som et mareridt, men som hj\u00e6lpere i b\u00f8dlernes str\u00e6ben efter at g\u00f8re op med deres onde gerningers vildskab.<\/em><br \/>\n<em> Og n\u00e5r alt er forbi, giv os at leve som mennesker mellem mennesker, og m\u00e5 fred igen komme til vores fattige jord. Fred for alle af god vilje og alle de andre\u2026<\/em><\/p>\n<div id=\"attachment_886\" style=\"width: 210px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a href=\"http:\/\/dacia.katolsk.no\/wp-content\/uploads\/2012\/11\/Jesper-Fich-OP.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-886\" class=\"size-full wp-image-886\" alt=\"Jesper Fich OP, Fredriksberg\" src=\"http:\/\/dacia.katolsk.no\/wp-content\/uploads\/2012\/11\/Jesper-Fich-OP.jpg\" width=\"200\" height=\"132\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-886\" class=\"wp-caption-text\">Jesper Fich OP,<br \/>Fredriksberg<\/p><\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>2. almindelige s\u00f8ndag 2014 Johannes D\u00f8beren havde levet hele sit liv for at kunne sige: \u201dSe, der er Guds lam, der b\u00e6rer verdens synd!\u201d Han vidste hvad han sagde. Men vi forst\u00e5r det ikke uden videre. For hvad er det &hellip; <a href=\"https:\/\/www.opdacia.org\/?p=1147\">Les videre <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-1147","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-prekener-ar-a"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1147","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1147"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1147\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1156,"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1147\/revisions\/1156"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1147"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1147"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.opdacia.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1147"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}