4. S\u00f8ndag i advent 2012, Luk. 1.39-45<\/p>\n
\u201dGud f\u00f8rer os ad sine veje for at f\u00f8re os til de andre\u2026\u201d Man skulle tro, at Madleine Delbrel, en fransk forfatter og katolsk mystiker, der d\u00f8de i 1964, havde Maria og Elisabeth, da hun skrev: \u201dGud f\u00f8rer os ad sine veje for at f\u00f8re os til de andre.\u201d<\/p>\n
Lige f\u00f8r det bliver jul, skal vi v\u00e6re sammen med de to kvinder, Maria og Elisabeth og det er simpelthen s\u00e5 fint, for de danner den port vi skal g\u00e5 igennem til det vi skal fejre i morgen aften: At mennesket ikke er alene.
\n
\nAt mennesket ikke er alene, det handler julen om. Sjovt nok handler den om det samme for alle dem, der ellers i denne tid g\u00e5r og siger, at de ikke tror p\u00e5 det, der er grunden til at vi fejrer jul. De siger: \u201dFor mig er julen kun en familiefest, det er dage, hvor vi skal v\u00e6re sammen, spise mad, og v\u00e6re noget for hinanden.\u201d<\/p>\n
Og p\u00e5 vej i bilen lytter de s\u00e5 til bilradioen hvor Chris Reas slager lige er p\u00e5: \u201dDriving home for Christmas\u201d.
\n\u201dFor mig er julen kun en familiefest, det er dage, hvor vi skal v\u00e6re sammen, spise mad, og v\u00e6re noget for hinanden.\u201d Det siger de nok s\u00e5 flot, mens jeg t\u00e6nker: det er da besynderligt, at selv det mest s\u00e6kul\u00e6re menneske ikke kan g\u00f8re sig fri for at r\u00f8re ved det, julen virkelig betyder. De kan godt nok ikke sige det s\u00e5 rigtigt og smukt som Madleine Delbrel, at \u201dGud f\u00f8rer os ad sine veje for at f\u00f8re os til de andre\u2026\u201d men HVIS der bare er en smule autentisk i det n\u00e6rv\u00e6r, de skal v\u00e6re en del af lige om lidt, s\u00e5 r\u00f8rer de alligevel ved det, Madleine Delbrel siger. Det ligger simpelthen i det at v\u00e6re menneske, at ingen kan velsigne sig selv, og at saligheden f\u00f8rst kommer, n\u00e5r man tror\u2026 S\u00e5dan er det!<\/p>\n
Hver gang et menneske r\u00f8rer ved noget \u00e6gte, har det nemlig ALTID noget at g\u00f8re med Gud.\u00a0Derfor er det lige f\u00f8r, at jeg midt i slagersovsen synes jeg kan h\u00f8re en besynderlig genlyd af englenes sang, n\u00e5r jeg i min egen bilradio h\u00f8rer Chris Reas s\u00f8rgmodige stemme: \u201dDriving home for Christmas\u201d. Men man skal lytte ret godt efter. Det medgiver jeg gerne.<\/p>\n
Det er til geng\u00e6ld ikke n\u00f8dvendigt at rense h\u00f8reapparaterne n\u00e5r Maria og Elisabeth taler. De har ord for det, de andre mangler ord for. De ved jo ogs\u00e5 af egen erfaring hvordan velsignelse virker, de har oplevet at blive rykket ud af forudsigeligheden og ind i Guds plan. De ved om det salige ved at tro p\u00e5 Gud, og det g\u00f8r de s\u00e5, mere end de stoler p\u00e5 sig selv. For det er ikke en vild forestilling, det er skinbarlig levende virkelighed, den virkelighed, der g\u00f8r deres liv frugtbart og s\u00e5 spr\u00e6ngfyldt af gl\u00e6de at selv deres b\u00f8rn hopper af fryd.<\/p>\n
Hvem kan ogs\u00e5 sidde stille, der har forst\u00e5et ordet om, at Gud er n\u00e6r? Maria kan i hvert fald ikke. Det er ordet, som f\u00e5r hende til at l\u00f8be: \u201dGud f\u00f8rer os ad sine veje for at f\u00f8re os til de andre\u2026\u201d Og s\u00e5dan bliver hun til en profet, mens hun peger hen p\u00e5 det discipelskab, som de troende skal kaldes til, og p\u00e5 den kirke, der skal komme,\u00a0Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at deres samtale ikke er venindesnak, men en refleksion over Guds godhed, der overg\u00e5r forestillingsevne og fantasi. De ved, at deres b\u00f8rn vil forandre verden og forl\u00f8se menneskene.<\/p>\n
\u201dHvordan kan det v\u00e6re, at min Herres mor kommer til mig?\u201d udbryder Elisabeth og siger som den f\u00f8rste i evangeliet \u201dHerre\u201d om Jesus.
\nDet er s\u00e5 ganske bestemt ikke venindesnak, men de er ogs\u00e5 meget mere end veninder. Maria og Elisabeth er f\u00f8rste generation i den nye tids mennesker, hvor Gud ikke l\u00e6ngere er fjern, en tid, hvor \u201dGud f\u00f8rer os ad sine veje for at f\u00f8re os til de andre\u2026\u201d En tid, hvor egenk\u00e6rligheden ikke l\u00e6ngere er det eneste, der byder sig til, men en ny m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5. Det \u201dnye\u201d best\u00e5r i at leve et liv der grundl\u00e6ggende er velsignet, og som har d\u00f8ren \u00e5ben til salighed, fordi vi t\u00f8r tro. Tro p\u00e5 at himmel og jord virkelig kan m\u00f8des, ogs\u00e5 i mig.<\/p>\n
Jesper Fich OP, Frederiksberg.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
4. S\u00f8ndag i advent 2012, Luk. 1.39-45 \u201dGud f\u00f8rer os ad sine veje for at f\u00f8re os til de andre\u2026\u201d Man skulle tro, at Madleine Delbrel, en fransk forfatter og katolsk mystiker, der d\u00f8de i 1964, havde Maria og Elisabeth, … Les videre